| FORSIDE AKTUELT GUDSTJENESTER KIRKEBLAD AKTIVITETER Socialt Skolegudstjeneste Kirkeskole FDF Ældre Koncerter Vesper Salontorsdag Nattenskirke Babymusik Småbørnsmusik Kor Øvrige arrangementer Brugere af kirken KIRKENS ANSATTE Præster Kirkekontor Organist korleder Kirketjenere Sogne sammenlægning |
Dåb |
MENIGHEDSRÅD Medlemmer Referater Mødeplan Kirkeråd Menighedssamfundet OM KIRKEN Kirkens historie Kunsten i kirken PLANTEGNING Kirke - LEX PRAKTISKE OPLYSNINGER Kirkebil Kirkekaffe Fødsel Navngivning Navneændring Dåb Konfirmation Seniorkonfirmand Vielse Bisættelse Begravelse Samtale med en præst Optagelse af folkekirken Udmeldelse Sognebånd Udsmykning af kirken Leje af lokaler Parkering og kort LINKS INTERNT |
|
| De fleste børn bliver døbt, når de er mellem to og fire måneder gamle, men der er ingen regler for, hvornår man skal døbes. Man kan altid blive døbt - uanset alder. For at kunne få barnedåb i Hellig Kors Kirke, kræves det enten at man bor i sognet eller at man har tilknytning til kirken. Det vil i praksis sige at en af forældrene til barnet enten er konfirmeret i kirken, eller har haft kirkelige handlinger i kirken før. Ved barnedåb ringer man i god tid til kordegnen og spørger om der er plads, den dag man ønsker. Barnedåb finder normalt sted i forbindelse med højmessen om søndagen kl. 10.30. Lørdagsdåb finder sted den sidste lørdag i måneden. Når man skal have barnedåb, skal man selvfølgelig have et navn til barnet. Man skal være opmærksom på, at mere specielle fornavne muligvis ikke er godkendt af Kirkeministeriet. Så skal der i givet fald søges om godkendelse af det "nye" navn. Ved en barnedåb skal der også være faddere/dåbsvidner. Man skal have mindst 2 og højst fem faddere. Gudmor eller Gudfar er den af fadderne, der bærer barnet og tæller altså også med. For at være fadder skal man være døbt med en kristen dåb og i konfirmationsalderen og opefter. Mindst to af disse skal være nogle andre end barnets forældre. Dåbsforældrene skal en uge til fjorten dage inden dåben have en samtale med den præst, som skal forestå dåbshandlingen. Navn på barnet og faddernes navne og adresser kan man tage med til samtalen med præsten. Der hører ingen juridiske forpligtelser med til at være fadder, men man forpligter sig moralsk til at deltage i dåbsbarnets oplæring i den kristne tro – som det hedder. Af samme grund kan man godt blive indskrevet som fadder uden at være til stede ved dåbshandlingen. Man kan ikke blive skrevet op til barnedåb før barnet er født. |
|||