helligkorskirke.info

FORSIDE

AKTUELT

GUDSTJENESTER

KIRKEBLAD

AKTIVITETER
Socialt  
Skolegudstjeneste  
Kirkeskole
  
FDF
  
Ældre  
Koncerter  
Vesper  
Salontorsdag  
Nattenskirke  
Babymusik  
Småbørnsmusik  
Kor  
Øvrige arrangementer  
Brugere af kirken  
 

KIRKENS ANSATTE
Præster  
Kirkekontor  
Organist  
korleder  
Kirketjenere  


 Sogne sammenlægning
Udmeldelse af folkekirken

Et medlem af folkekirken kan melde sig ud. For børn og unge under 18 år er det den person, som har forældremyndigheden, der træffer beslutning om udmeldelse af folkekirken. En person, der er fyldt 15 år, skal dog selv give sit samtykke til at blive meldt ud.

Udmeldelsen kan ske ved skriftlig henvendelse til kirkekontoret i det sogn, hvor man bor, eller ved, at man personligt møder op på kirkekontoret.

Den skriftlige anmeldelse af, at man vil træde ud af folkekirken, skal være vedlagt en fødsels- og dåbsattest eller oplysning om, hvor og hvornår man er født og døbt. Ved personlig henvendelse bør man også medbringe fødsels- og dåbsattest.

Kordegnen registrerer udmeldelsen. Herved bliver den automatisk registreret i CPR. Man får derefter tilsendt en ny fødsels- og dåbsattest med en påtegning om, at man er udtrådt af folkekirken, og hvornår det er sket.

Hvis et medlem af folkekirken, som bor i udlandet, ønsker at melde sig ud, skal anmeldelsen sendes til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn i Danmark, hvor man boede, før man flyttede til udlandet.

Når man er meldt ud af folkekirken, har man ikke samme ret til kirkelig betjening som folkekirkens medlemmer. For at blive viet i folkekirken, skal mindst den ene være medlem af denne. Ligeledes kan man normalt kun blive begravet med bistand af en præst i folkekirken, hvis man er medlem af den, når man dør. Ved de fleste kirkegårde er taksterne for gravsteder m.v. i øvrigt højere for personer, der ikke var medlemmer af folkekirken, end de er for medlemmer.

Man kan ikke være medlem af folkekirken og et andet trossamfund på samme tid. Hvis man slutter sig til et andet trossamfund, bliver man dog ikke automatisk registreret som udtrådt af folkekirken. Man skal selv give besked til sognepræsten i folkekirken, for at det kan blive  registreret i CPR.


Når man ikke er medlem af folkekirken, skal man ikke betale kirkeskat. Det er bl.a. af den grund vigtigt, at en udmeldelse bliver registreret i CPR. Hvis man ikke er medlem af folkekirken, og der alligevel på papirer fra skattevæsenet står, at man skal betale kirkeskat, skal man henvende sig til skattemyndighederne for at få fejlen rettet.


Fortryder man senere at have meldt sig ud, kan man efter anmodning derom genoptages som medlem af folkekirken af en præst i folkekirken under forudsætning af, at præsten efter en personlig samtale skønner, at anmodningen er udtryk for en alvorlig beslutning om igen at høre til folkekirken.

MENIGHEDSRÅD
  Medlemmer
  Referater
  Mødeplan
   
  Kirkeråd
  Menighedssamfundet

OM KIRKEN
  Kirkens historie
  Kunsten i kirken
  PLANTEGNING
  Kirke - LEX
  
PRAKTISKE OPLYSNINGER
  Kirkebil
  Kirkekaffe
  Fødsel
  Navngivning
  Navneændring
  Dåb
  Konfirmation
  Seniorkonfirmand 
  Vielse  
  Bisættelse
  Begravelse
  Samtale med en præst 
  Indmeldelse i folkekirken
  Udmeldelse
  Sognebånd
  Udsmykning af kirken
  Leje af lokaler
  Parkering og kort
  
 
LINKS

INTERNT

Opdateret d. 1. 8. 2009